PLANENS DATA - LOKALPLAN

På fanen "Planens data" udfyldes data relevante for indmelding af lokalplanen til Plandata. Det er ligeledes her, at delområder og byggefelter tilknyttes den pågældende lokalplan. Unikt for lokalplanmodulet er, at delområderne er det bærende element ift. angivelse af plandata for lokalplanen. Dette betyder at en lokalplan altid skal have minimum ét delområde.
Planens data er opbygget af i alt FIRE skridt:

Skridt 1: Her markeres hvilke udsagn, der er gældende for lokalplanen. Disse angivelser reducerer kompleksiteten af datamodellen ved at fjerne irrelevante felter. Eksempelvis fjernes muligheden for at angive en beskrivelse for vindmøller såfremt det ikke er angivet, at lokalplanen indeholder bestemmelser for disse.

Skridt 2: Her angives overordnede data for lokalplanen så som navn og nummer samt datoer. Det er ligeledes muligt at tilknytte en geometri for lokalafgrænsningen og videre angive om dette er en skitse eller endelig geometri.

Skridt 3: Her tilføjes delområder og byggefelter.

Skridt 4: Her udfyldes plandata for lokalplanens delområder tilknyttet på skridt 3. Datamodellen er indskrænket ved markering af gældende udsagn på skridt 1. Plandata udfyldes inden for følgende kategorier: Anvendelse, Omfang, Udstykning, Miljøklasser og evt. Supplerende bestemmelser for delområder/byggefelter.

NB: Data kan kopieres fra et delområde til et andet. Eksempelvis ved at angive at delområdet B har identisk anvendelse med delområde A. Hermed forsvinder muligheden for at angive separat anvendelse for delområde B.