PLANENS STATUS
For at understøtte arbejdet med planer i COWI PLAN introduceres funktionen Planens status. Planens status kan findes som fane på alle plantyper i COWI PLAN – det være sig kommuneplan, kommuneplantillæg, lokalplan samt sektorplan.
Planens status styrer overordnet to ting:
-
- Hvornår en plan er synlig for besøgende på ydersiden.
- Hvornår indholdet på en plan kan redigeres i COWI PLAN.
På Plandata findes overordnet tre statusser: Kladde, Forslag og Vedtaget. En plan gennemgår dog flere trin før den eventuel er "klar" til at skifte status på Plandata. Planens status indeholder derfor et arbejdsflow af underliggende statusser inddelt på følgende måde:
Plandatastatus |
Planens status |
Kladde | Politisk opstart |
Udarbejdelse af udkast | |
Intern høring | |
Udarbejdelse af færdigt udkast | |
Dagsorden | |
Forslag | I høring eksternt |
Supplerende høring | |
Færdiggørelse af endelig plan | |
Vedtaget | Vedtaget |
Vedtaget påklaget |
NB: Planens status er KUN en intern status i COWI PLAN og kan IKKE indmeldes til Plandata.
Enhver nyoprettet plan vil starte med planens status "Politisk opstart" Denne vil være markeret med grøn. Man kan som udgangspunkt altid gå ét skridt frem og tilbage i rækken. De tilgængelige skridt er markeret med turkis. Planens status skiftes blot ved at klikke på "den næste kasse" i rækken. Ved hvert statusskift vil det være muligt at tilknytte en kommentar mens der i historikken ligeledes gemmes hvem, der har udført planskiftet samt hvornår.
Følgende statusser er underliggende en plandatastatus "Kladde":
Så længe planen befinder sig i en af de fem ovenstående statusser vil visningen af planen være skjult for besøgende på ydersiden. Det er muligt for redaktører at redigere indhold i de tre statusser: Politisk opstart, udarbejdelse af udkast samt dagsorden. I både Intern høring og Dagsorden er det ikke muligt at redigere indhold.
NB: Når planen er i Intern høring vil besøgende, der tilgår ydersiden blive mødt af en login-boks. Her har besøgende med Members-login mulighed for at logge ind og se den digitale visning af planen. Således er det muligt for parter, der skal høres i den interne høring at tilgå planen digitalt.
Følgende statusser er underliggende en plandatastatus "Forslag":
I både I høring eksternt og Supplerende høring er planen synlig for besøgende på ydersiden. Samtidig er det ikke muligt at publicere ændringer, der i mellemtiden laves i COWI PLAN. Ændringerne bliver dog gemt i COWI PLAN og vil slå igennem ved næste publicering af siden. I Færdiggørelse af endelig plan er det igen muligt at redigere indhold på planen, som normalt.
NB: Hvis det ikke er relevant at planen skal igennem en supplerende høring kan man springe denne status over ved direkte at trykke på Færdiggørelse af endelig plan.
Følgende statusser er underliggende en plandatastatus "Vedtaget":
Ved begge statusser er planen synlig for besøgende på ydersiden mens det ligeledes er muligt at gemme og publicere ændringer i COWI PLAN.
NB: PDF’ens indhold følger den digitale visning. Så når planen befinder sig i en status, der ikke tillader publicering, er det ej heller muligt at opdatere PDF’ens indhold.