Buffer

Værktøjet "Buffer" virker på vektorlag med punkter, linjer eller polygoner. Værktøjet tilfører polygoner der omslutter de enkelte objekter i et vektorlag med en given afstand omkring objektet. Billedet nedenfor viser eksempler på de forskellige objekttyper med en buffer.

Afstanden til objektet styres med parameteren "Afstand". Derudover findes der forskellige parametre for bufferens stilart, herunder:

  • Segmenter
  • Stilart ved ender
  • Join-stilart

"Segmenter" angiver hvor mange linjesegmenter der benyttes til at tegne en kvart cirkel, dvs. hvor "pæn" eller kantet en afrunding bliver. Et højere tal i denne parameter giver et pænere resultat, men er samtidig også mere krævende for programmet at tegne/beregne.

De to andre stilarter er visualiseret på figuren herunder.

En yderligere parameter der kan vælges i buffer-værktøjet er hvorvidt resultatet skal opløses. Dette styrer om der genereres én buffer per objekt eller om resultatet skal samles til en enkelt sammensat buffer.