INDMELD TIL PLANDATA

Indmeldingen til Plandata fortages på den individuelle plans fanen kaldet Oversigt.

Her er der to knapper i boksen Plandata.dk relevante:

  1. Indmeld til Plandata.dk
  2. Validér imod Plandata.dk

Status

Når en plan indmeldes eller valideres vælges den kommende status for planen som værende enten kladde eller offentlig. Det er altså ikke muligt at vælge en status, der hedder forslag eller vedtaget. Dette skyldes, at en plan altid vil gå fra være skiftevis i kladde og offentlig (enten som forslag eller vedtaget plan). Om en plan sendes i forslag eller vedtages via indmeldingen bestemmes ud fra hvilken status planen har på indmeldingstidspunktet. Følgende er et eksempel på en plans historik:

  1. Planen oprettes i COWI PLAN og indmeldes til Plandata i kladde - Planen er i KLADDE på Plandata.
  2. Planen udarbejdes i COWI PLAN og indmeldes til Plandata som offentlig - Planen er i FORSLAG på Plandata.
  3. Planen revideres i COWI PLAN og indmeldes til Plandata i kladde - Planen er i KLADDE TIL VEDTAGET på Plandata.
  4. Planen færdigøres i COWI PLAN og indmeldes til Plandata i som offentlig - Planen er VEDTAGET på Plandata.

NB: Den kommende status på Plandata bestemmes af planens nuværende status og om den efterfølgende skal være offentlig eller ej.

Validér imod Plandata.dk

Denne funktion bruges til at tjekke om datamodellen for planen er udfyldt korrekt i hendholds til Plandatas krav. Her vælges blot den kommende planstatus (kladde eller offentlig). COWI PLAN validerer efterfølgende de aktuelle plandata-data imod Plandata - kun reglerne for datoangivelse ignoreres. Hvis reglerne i datamodellen ikke overholdes vil man blive adviseret herom via en fejlmeddelelse i samme panel.

Valideringen kan foretages så snart man mener at være færdig med plandataindtastningen. På den måde er det muligt at sikre sig at planen ikke indholde fejl i plandata-data, der forsinker eller umuliggør indmelding til Plandata på et politisk kritisk tidspunkt.

NB: Brug valideringsfunktionen til at kontrollere om Plandatas krav til datamodellen overholdes for den pågældende plan. Gør dette i god tid inden planen skal indmeldes til Plandata, så er der tid til at rette eventuelle fejl.

Indmeld imod Plandata.dk

Indmeldingen af en plan til Plandata fortages ved at klikke på knappen Indmeld til Plandata.dk. I panelet , der fremkommer skal den kommende planstatus vælges (kladde eller offentlig - se Status) og en PDF skal tilknyttes planen. Ved at klikke på drop down'en for PDF-dokumenter tilgås den pågældende plans PDF-mappe i mediearkivet. Herefter vælges den ønskede PDF til indmeldingen.

NB: Ved at klikke på titlen på PDF'en på den blå baggrund åbnes PDF'en i en ny fane i browseren. Kontrollér her at dette er den korrekte PDF inden den indmeldes som juridisk dokument af planen.