I COWI PLAN opbygges indholdet på en side ud fra rækker. For at tilføje en ny række skal du klikke på “+” ikonet nederst på siden.
Du bliver herefter bedt om at vælge den inddeling rækken skal have.
Når dette er valgt kommer en række frem med et antal bokse, der matcher den pågældende inddeling. Man tilføjer indhold ved at klikke på en boks og herefter vælge den indholdstype man ønsker at tilføje, ud fra listen der kommer frem.
Der kan tilføjes mere indhold, både af samme type eller andre typer, til samme boks. Alle bokse i en række starter samme sted, men rækkens højde blive afgjort af den boks hvori indholdet fylder mest. Dette er illustreret nedenfor, hvor tre rækker med forskellig inddeling har indhold af varierende størrelse.