Navigation og funktioner i sidetræet

Navigationen i sidetræet foregår ved at sider “foldes ud”. Hvis en side indeholder undersider, vil der til venstre for siden være en pil (►). Ved at venstreklikke på denne bliver undersiderne synlige.

For at tilgå en side og dermed få mulighed for at redigere/tilføje indhold, skal der venstreklikkes på den pågældende side. Den valgte side markeres med turkis blå.

Ønskes det at slette, flytte eller kopiere en side mm. kan disse funktioner tilgås ved at højreklikke på siden. Her er det også muligt at sortere rækkefølgen på den pågældende sides undersider.

Den rækkefølge siderne har i sidetræet er også den rækkefølge, de kommer til at have i front-end menuen.

For at oprette en ny side skal der venstreklikkes på de tre prikker (•••), der forekommer når musen holdes over en side. Herefter vælges den sidetype det ønskes at tilføje ud fra en liste over tilgængelige sidetyper.

Hvilke sidetyper det er muligt at tilføje, afhænger af typen på den pågældende side hvor det ønskes at tilføje en ny side under. Fx kan et kommuneplantillæg kun oprettes under sidetypen “Tillæg”.