Indmelding til Plandata.dk

Ved indmeldelse fra COWI PLAN angives en af to valgmuligheder:

  1. Kladde
  2. Offentlig

Således afhænger en plans kommende status i Plandata af den nuværende.

Den kronologiske gennemgang af statusser i Plandata er som følger:

  • En plan, der har aldrig været indmeldt til Plandata er kun mulig at indmelde som kladde. Planen vil derfor få status "Kladde til forslag" i Plandata.
  • Planen kan herefter indmeldes som kladde alle de gange det ønskes. Planen vil ikke skifte status i Plandata. Kun planens tilhørende planelementer og data vil opdateres.
  • Vælges planen indmeldt som offentlig vil planens status i Plandata skifte til "Forslag". Dette skyldes at "Forslag" er den næst kommende offentlige status efter "Kladde til forslag".
  • En plan, der herefter indmeldes i kladde vil skifte status i Plandata til "Kladde til vedtaget". Det skyldes at "Kladde til vedtaget" er den næste kommede kladdestatus efter "Forslag"
  • Vælges planen indmeldt som offentlig vil planens status i Plandata skifte til "Vedtaget". Dette skyldes at "Vedtaget" er den næst kommende offentlige status efter "Kladde til vedtaget".

Modulet "Planens status" har ligeledes sammenhæng med kortvisninger af eksempelvis rammer og lokalplaner. Således er der eksempelvis opsat regler for at en lokalplan ikke fremgår på et kort før den har en offentlig status i Plandata - dvs. "Forslag" eller "Vedtaget". Det er derfor vigtigt at de korrekte statusser synkroniseres til kortviseren. Hver gang, der skiftes status i modulet "Planens status" medfører det en synkronisering til kortviseren. Det er derfor vigtigt at der indmeldes til Plandata først før "Planens status" skiftes i COWI PLAN. Følgende diagram viser hvor, der skal indmeldes til Plandata før status skiftes i COWI PLAN. 

Ligeledes anbefales det at der altid indmeldes som kladde før en offentliggørelse. På den måde kan en del fejl undgås ved indmelding.